Menu

HIC opruster ledelsen af børne- og ungdomsafdelingen

image
Webmaster
24. september 2026 kl. 22:22
Det går godt på mange af HIC’s børne- og ungdomshold, hvor der glædeligt er tilgang af både spillere og nye frivillige trænere. Tilsvarende opruster HIC nu ledelsen og styringen af børne- og ungdomsafdelingen med 3 ekstra ledere

På tværs af HIC’s børne- og ungdomsafdeling er der glædeligt tilgang og positiv udvikling. Det stiller selvfølgelig også krav til ledelsen af afdelingen, så de mange frivillige trænere og holdledere får den nødvendige support og sparring, ligesom HIC’s værdier kan blive indarbejdet og fastholdt på de mange hold.

For at tage hånd om disse opgaver og aflaste Daniel Holsmose som ungdomsformand, udvider HIC nu ledelsen af børne- og ungdomsafdelingen. Rasmus Striberg er ny børnekoordinator for tumebold til U11 holdene, mens Pernille Tangvig er ny ungdomskoordinator for de ældste ungdomshold fra U12. Rasmus og Pernille suppleres af Karsten Lynge, der er tiltrådt rollen som børne- og ungdomskonsulent, med særligt fokus på at understøtte trænere og holdenes arbejde på banerne. Derudover er Susanne Krüger fortsat primus motor omkring bl.a. Get movin-projektet for pige- og kvindeholdene, planlægningen af den fælles udlandstur for ungdomsholdene samt rekrutteringskampagner med Motivu.

Rasmus Striberg, Pernille Tangvig og Karsten Lunge er nye i HIC's ungdomsldelse

Med denne stærke oprustning stiller HIC med et super stærkt team i spidsen for børne- og ungdomsafdelingen, og dermed et optimalt fundament for en fortsat udvikling af vores mange tilbud og gode aktiviteter på både drenge- og pigeholdene.

Luk