Spillerskifte til Brøndby IF Masterclass sender bolde til HIC
Aftalen mellem HIC og Brøndby IF Masterclass giver på flere fronter et godt udbytte for HIC, hvor inspiration til trænere og spillere er det centrale. Men aftalen indbefatter også en honorering til HIC, hvis nogle af vores aller mest talentfulde spillere skifter til det bedste hold i Brøndby IF Masterclass. Dette er sket for Sander Surel Pedersen, som efter skiftet fra HIC's årgang 2005 nu spiller på Brøndbys bedste U15 drengehold, der spiller i den landsdækkende U15 liga.
Brøndby IF har derfor sendte to boldnet med nye bolde til HIC, som honorering for Sanders klubskifte. Sander var derfor på besøg hos sine gamle holdkamerater, hvor HIC takker for boldene - som måske kan bruges til at udvikle det næste talent.