Menu

Kvindesenior imponerede endnu engang

image Sarah Lybert scorede HIC's mål
John Bødker
25. april 2021 kl. 10:30
Tæt på første sejr da Farum gæstede Buffalo Park
Selv på en kølig lørdag eftermiddag i Herstedøster var der masser at varme sig på da HIC's bedste kvinder bød Farum op til kamp i sjællandsserien. En fremragende præstation mod et stærkt Farum hold fik blodet til at pulse og så fik man varmen -  "Hold nu kæ** en kvindfolkepræstation som der blev leveret på banen i dag. Der blev fightet 100% plus det løse over hele linjen, og de skal eddersparkme være stolte hver og én, over det de leverede" udtalte Cheftræner Simon A. Nielsen efter kampen.
I sit stille sind havde Simon solgt kampen for uafgjort men dagen derpå må det alligevel ærge ham at det ikke blev til tre point - En scoring i slutsekunderne gør altid ondt når det har indflydelse på resultatet.
HIC tog styringen fra start med stor autoritet og overlod intet til de godt kæmpende gæster i samtlige 90 minutter. 
Kæderne hang godt sammen med en stor forståelse indbyrdes og et stor løbepensum. Aftalerne blev holdt og masser af kommunikation - Det var en ren fornøjelse at overværer. Allerede efter 4 minutter havde Sarah Lybert bragt HIC foran og med lidt mere held i afslutningerne havde det været stolpe ind i flere tilfælde i stedet for stolpe ud og så havde der ikke været nogen tvivl om sejren, men en kamp slutter først når dommeren har fløjtet for sidste gang og i det 89 minut kom så den kedelige udligning.
Holdet skal roses for en helstøbt indsats, men det var Anja Bjørk Lauritzen der løb med hædren som kampens spiller efter en fantastisk indsats.
Anja Lauritzen blev kampens spiller
Forsætter holdet sin optimisme og fremgang skal sejrene nok komme - Nu håber vi bare på at der snart kan komme lidt publikum og se den store fremgang.
Foto: Rasmus Petersen
Luk