Sikker sejr giver spændende muligheder for resten af sæsonen

Udsigten til en aftenkamp på en nedslidt kunstgræsbane mod rækkens bundhold Avarta, vækkede ærgerlige minder om den tilsvarende kamp sidste sæson, hvor et uoplagt HIC-hold tabte 3-0. Trænerteamet har derfor til kampen sat fokus på højt pres fra start, så Avarta ikke skulle ”lugte blod” og få troen på en overraskelse.
Den taktik fulgte holdet, og allerede efter 3 minutter have Sharam Anvari en stor chance for en tidlig HIC-scoring. Men målene lod ikke vente længe på sig, og med to hurtige mål at Mathias F. Nielsen og Jonas Vogeley var HIC foran 0-2 allerede efter 10 minutters spil.
Mathias F. Nielsen åbnede scoringen med et af sine efterhånde sjældne mål.
HIC spillede generelt med højt tempo og fik flyttet spillet godt rundt på banen, hvilket gav ganske mange chancer, som dog ikke gav flere scoringer før pausen.
Den gode energi blev fortsat af HIC’erne efter pausen, og efter 5 minutters spil afgjorde Carl Leland kampen, da han efter hjørnespark fik sat bolde i kassen tæt foran Avartamålet.
Selvom Avarta midt i halvlegen fik reduceret holdt HIC fast, og med to scoringer af Sharam Anvari og Nicolai Beck hentede HIC en sikker og meget fortjent 1-5 sejr. Dagens HIC’er blev endnu engang Micas Goldman Klentz, som er startet sæsonen ualmindeligt stærk, og vel nærmest endnu ikke har tabt en nærkamp.
Dagens HIC-målscorere
Se flere af Kim Lelands fine fotos fra kampen her.
I næste kamp på fredag d. 11. april kl. 18.00– som er årets første fredagskamp i HIC – tager HIC mod LSF, som ligesom HIC er placeret lige under oprykningspladserne.
Avarta – HIC 1-5 (0-2)
0-1 Mathias F. Nielsen (9) 0-2 Jonas Vogeley (10) 0-3 Carl Leland (51) 1-3 Dean Numa (72) 1-4 Sharam Anvari (79) 1-5 Nicolai Beck (82)
HIC: Jonas Westh Nielsen – Micas Goldman Klentz, Jakob Christensen, Mathias F. Nielsen, Anders Nørr Nielsen - Benjamin Marco Nielsen, Andreas Kanstrup, Magnus Ulrik Kristensen, Jonas Vogeley, Sharam Anvari - Nicolai Beck
Indskiftet: Carl Leland, Patrick Toft Larsen, Oliver Bæk Møller