Menu

Fantastisk lørdag for HIC’s herreseniorhold

image
Webmaster
12. oktober 2025 kl. 10:43
HIC’s 1. hold gik forrest og skød med en dejlig 1-2 sejr på udebane i LSF gang i en sjælden god lørdag for HIC’s herreseniorhold, da både 2. og 3. holdet efterfølgende hentede flotte og vigtige sejre i deres rækker

HIC’s 1. herresenior har i denne sæson haft det mere end svært med kampe på hjemmebane, mens kampene på udebane omvendt har budt på flot spil og gode resultater. Dette gav optimisme inden HIC på udebane skulle op mod LSF, i en kamp hvor begge hold var på jagt efter vigtige point i en række, hvor jævnbyrdigheden er så stor, at hverken op- eller nedrykning på nogen måde er afgjort endnu.

HIC’erne startede med højt pres og hurtigt spil, og LSF blev presset helt tilbage. Det gav resultat allerede efter 4 minutter, hvor et flot HIC opspil endte hos Rasmus Floor, hvis indlæg endte ved bagerste stolpe hos Shahram Anvari, der med et flyvende hovedstød bragte HIC på 1-0.

Den tidlige føring ændrede dog hurtigt kampbilledet, da LSF fik flyttet spillet frem, og HIC også trak sig længere tilbage. Første halvleg var derfor jævnbyrdig, hvor LSF helt som de er kendt for var dygtige på bolden, mens HIC’erne for hurtigt ofte mistede bolden. Men HIC-defensiven var stærk, og LSF kom ikke til de store chancer. Men da Simon Reerslev 5 min. før pausen på LSF’s banehalvdel begik sit første frispark, ville kampens dommer også sætte sit aftryk på kampen, hvilket han gjorde med et gult kort til en undrende Simon. Det gav et ekstra overtag til LSF, og da HIC-forsvaret ikke fik clearet bolden på et indlæg, kunne LSF udligne til pausestillingen 1-1.

Anden halvleg var præget af kamp om midtbanen, hvor spillere for begge hold kunne mærke at de mange løb og den bløde efterårsbane, som gav træthed i benene. Men HIC’erne viste glædelig stor figthervilje, og kampen var derfor ganske lige uden de store chancer til nogle af holdene.

Midt i halvlegen fik HIC dog sammensat et flot angreb, hvor bolden endte hos Malthe, der var trukket med op på kanten af LSF’s straffesparksfelt.  Indlægget var nok tiltænkt Nicolai Beck, men da han ikke fik fat i bolden endte den hos Micas, der flot scorede til 1-2.


Dagens HIC-målscorere Shahram Anvari og Micas Goldmann Klentz

Herefter trak HIC sig længere tilbage på banen, en holdt effektivt LSF væk fra større chancer. De indlæg LSF fik sendt ind foran HIC-mål blev enten effektivt headet væk af Oliver Lohse eller sikkert grebet af Lasse Hansen i HIC-målet. Derfor kunne HIC’erne efter slutfløjtet fejre en dejlig 1-2 sejr.

Der var glædeligt også sejssang lørdage eftermiddag efter kampene for både HIC’s 2. og 3. herresenior. 2. herresenior hentede efter en flot kampen en 3-6 sejr på udebane mod Vallensbæk, og holdt med de 3 point liv i spændingen i den nederste del af stillingen i serie 3.

3. herresenior var på hjemmebane oppe imod et ungt for stærkt Ishøj-hold, som har store ambitioner om oprykning til serie 3. Men HIC’erne fik flot vendt 0-2 ved pausen til en stærk 4-2 sejr, som blev sikret med 3 mål i kampen sidste 10 minutter. Med sejren spillede 3. herresenior sig helt op i kampen om oprykningspladserne, hvor der de næste uger venter holdet 2 spænende kampe.

På næste lørdag d. 18. oktober spiller 1. herresenior på hjemmebane kl. 12.30 mod Liria, mens 2. herresenior efterfølgende kl. 14.30 tager imod Kontra.

LSF – HIC 1-2 (1-1)
0-1 Shahram Anvari (4)
1-1 LSF (41)
1-2 Micas Goldmann Klentz (65)

HIC: Lasse Kyrning Hansen – Malthe Jacobsen, Mathias ’Maddy’ Nielsen, Oliver Westh Lohse, Simon Reerslev, - Anders Nøhr Nielsen, Benjamin Nielsen, Micas Goldman Klentz, - Rasmus Floor, Shahram Anvari , Nicolai Beck.
Indskiftet:, Patrick Toft Larsen, Carl Matthäi Leland og Andreas Kanstrup.

Luk