Menu

Genopstandelsen er komplet. HIC har atter et OldBoys-hold.

image
Simon Alexander Nielsen
11. april 2018 kl. 22:04
De kom! De så! De sejrede!

Efter i en årrække at have været uden et decideret OldBoys hold, kan HIC nu igen bryste sig af at have "1 årti's-gamlinge" på tapetet. Projektet blev søsat af Andreas Barnewitz & Kasper Jensen, som igennem de seneste måneder har knoklet en brav kamp, for at få det hele op at køre. Hvilket må siges med dagens debut-sejr på 2-0 hjemme på Buffalo Park, er lykkedes med bravur. Til gengæld er vi en del, som ville sætte stor pris på hvis Barne holdt sine skills udenfor kridtstregerne... Den kommentar lader vi stå et øjeblik, hvor vi trods alt kan glæde sig over, at der blev holdt spænding i kampen, helt frem til de døende sekunder af 2. halvleg ;-)

 

Dagen i dag var længe ventet, og humøret var højt allerede da vi ankom klokken 17.30. Vi havde luret modstanderens holdkort, og havde allerede på papiret en fordel. Vores gennemsnitsalder lå omkring de 34 år, og Lejerbo's var helt oppe omkring de 38, hvilket (på papiret i hvert fald) gav os et fysisk overtag. (Ja, vi havde naturligvis glemt at tage højde for Leisin & Ekelund's løbepensum - eller nok rettere mangel på samme i den ligning, men solen skinnede heldigvis på stjernerne i dagens anledning alligevel...) :-)

 

Vi starter som lyn og torden, og Ekelund kan prale med at blive sæsonens første målscorer, på et brag af et hug, efter små 10 minutters spil. Efterfølgende kommer Lejerbo lidt mere med i kampen, men qua ganske fornuftig kommunikation og en fortrinlig indstilling af alle mand, så cruiser vi den sikkert til pause. I 2 halvleg, sætter vi gang i en mindre belejring af Lejerbos mål de første 15 minutter, og selvom vi får til-sjusket os den ene kæmpe chance, efter den anden, så vil læderkuglen simpelthen ikke ind i kassen. Vi begynder så småt at overveje den mulighed, at både Schippers & Ekelund måske ligefrem havde Oddset på en 1-0 sejr. Selv John 'Faxe' Jensen, havde kunne lave hattrick med de sukker-baller som vores midtbane og kanter leverede til dem ;-)

 

Til syvende og sidst, får vi dog prikket bolden i kassen i dommerens overtid, og kunne efter en rigtig god kamp mod et velspillende Lejerbo hold, gå fra banen med en 2-0 sejr, i 'Den Gamle Gardes' genopstandelse. 

 

Sikke da en herlig onsdag. Nu skal vi hjem og bade i kamfer-cremé samt voltaren-gél, så er der med lidt god vilje mulighed for, at vi allerede torsdag i næste uge, kan tage en tørn indenfor kridtstregerne igen! :-)

 

Dagens trup var som følgende: (... fra øverst venstre mod højre)

Schippers, Barnewitz, Justin Birger, Svane, Kake, Michael, Ekelund,

Leisin, Krølle, Hjulle, Simon Alexander, Schnell, Søndersted, Benni.

 

Dagens resultat: 2-0

Dagens målscorere:

Anders Ekelund - 1.

Martin Schippers - 1.

Luk