Menu

TAK Kathrine

image Kathrine Larsens deltagelse ved VM i Australien i 2023 har gjort, at HIC har modtaget godt 30.000 kr. fra FIFA som kompensation for HIC's talentarbejde.
Bestyrelsen
16. marts 2024 kl. 09:00

Fodbold i HIC kan føre til meget, herunder en karriere på højeste niveau. Kathrine Larsen spillede i HIC til hun fyldte 16 år, og hendes flotte karriere kulminerede med deltagelse ved VM i Australien i 2023.

I HIC glemmer vi ikke vores historie, og et af de kapitler vi er særligt stolte af, er Kathrine Larsen imponerende karriere. Kathrine spillede som barn i HIC, hvor hun var en del af et fantastisk hold med et stærkt trænerteam. Som 16 årig havde Kathrine mod på at prøve talentet af på højere plan, hvorfra hendes fodboldkarriere for alvor tog fat. 


Kathrine startede som markspiller, og skiftede først sent til målmandsposten.

Kathrine er her i vinteren 2024 skiftet til det australske hold Western United, og får dermed et eventyr, efter en super flot karriere som har ført Kathrine rundt i topklubber i både Danmark, Sverige og Norge. Højdepunktet for Kathrines karriere var dog nok deltagelsen ved VM i Australien og New Zealand i 2023 sammen med det danske landshold. Denne slutrunde satte hele nye og høje standarder for kvindefodbolden, hvor FIFA på mange områder afviklede en slutrunde på niveau med mændenes. Herunder indførte FIFA en kompensation til de klubber i hele verden, som har medvirket til talentudviklingen for de spillere, som deltog i VM-slutrunden. HIC har på denne baggrund nu modtaget meldingen om, at vi modtager over 30.000 kr. fra FIFA, hvilket vi er utrolig stolte af - men også skylder Kathrine Larsen en KÆMPE TAK for.

Læs mere om kompensationen fra FIFA her.

At Kathrine ikke har glemt HIC fik vi et flot bevis på, da hun i foråret 2023 gæstede fodbold fitnessholdet, og i anledningen af holdets 10 år jubilæum stod for en gæstetræning og et spændende foredrag om hende karriere.

Derfor er vi i HIC ubeskriveligt stolte af Kathrine Larsen, som heldigvis på bedste vis også efterlever HIC's motto om Vi siger ikke farvel - men på gensyn.

Luk