Egentlig skulle referatet af jubilæumskampen handle om den sjove kendsgerning, at HIC’s oprykning til danmarksserien falder ganske præcist 50 år efter det lykkedes en anden og i dag noget større klub på Vestegnen at avancere fra sjællandsserien til danmarksserien.
Men nogle gange bliver selv de snedigste planer overhalet af virkeligheden, så derfor handler det følgende i stedet om endnu en af de mange oplevelser, den lille landsbyklub for foden af bjerget i Vestskoven så gavmildt byder på.
Godt nok er det drønende ufint at invitere prominente gæster for derefter at stjæle noget af deres vigtigste dna, men set fra en af de 500 hvide plasticstole i det ene hjørne af et til kapaciteten fyldt stadion med 1.200 tilskuere i Herstedøster er det bare at lette på HIC-kasketten og sige tillykke med arrangementet.
En af Brøndbys mest yndede slagsange bærer en titel, der nærmest er blevet et slogan for klubbens og dens massive tilhængerskare: ’Stoltheden er kolossal’.
Men samme følelse kan både de blå- og til lejligheden hvidklædte HIC’ere roligt selv tage til sig efter en massiv succes både på og uden for banen i forbindelse med jubilæumskampen mod Brøndbys danske mesterhold.
Ja, ja, det endte med 5-0, men…
Selvfølgelig var der kæmpe forskel inden for kridtstregerne, selv om Brøndby startede kampen med noget, der vel bedst kan betegnes som B-kæden, men selv da Niels Frederiksen med assistenterne Martin Retov og Jesper Sørensen skruede op for niveauet med indskiftning af esser som Kevin Mensah og ikke mindst fænomenale Jesper Lindstrøm blev det ganske enkelt ved med at være en seværdig og velspillet fodboldkamp med masser af afslutninger – vel at mærke i begge ender af banen.
Jo, Brøndby vandt 5-0 med fire scoringer i den sidste fjerdedel af kampen, da de mange forgæves meter begyndte at kræve sin pris, men efter at være kommet tilbage på benene efter en underholdende snubletur på sidelinjen, må Jan Christensen og hans trænerteam også være stolte over, hvad de oplevede.
Det hele store spørgsmål er jo, om HIC nu har niveauet til at være med i den kommende førstegangsoplevelse i danmarksserien, og på det punkt blev der tegnet nogle spændende perspektiver for HIC’s potentiale som et kontrahold i kampen mod et hold, der selv med reserver på banen rangerer omkring 60-70 pladser højere på dansk fodbolds ’rangliste’.
Enorme opmuntringer i kontrafasen
For det lykkedes over de 90 minutter HIC at komme frem til et par håndfulde afslutninger og endda et par enkelte åbne scoringschancer, hvor Jack Castellijns ellers velkendte effektivitet svigtede, da han to gange stod ansigt til ansigt med den nu tidligere Lyngbymålmand Thomas Mikkelsen, der brugte hele sin enorme rutine til at stå lige der, hvor HIC’s topscorer valgte at placere først et hovedstød, siden en halvkikset flad afslutning.
Det må have være inspirerende og opmuntrende for HIC-trænerne at se hvor mange flotte angreb det lykkedes at etablere med få, skarpe afleveringer frem i banen – uagtet at ingen af dem blev omsat i scoringer.
I den anden ende lykkedes det i 1. halvleg trods masser af afslutninger kun Brøndby at overliste en veloplagt Lasse Kyrning Hansen i HIC-målet, da Joel Kabongo uimodståeligt pandede et hjørnespark i mål efter 21 minutter.
Speed, boldsikkerhed, fysik og især lynhurtige kombinationer gjorde helt naturligt den store forskel efter pausen, da især Jesper Lindstrøm i den sidste halve time formåede at udstille forskellen på et talent med potentielt landsholdsniveau og nok så dygtige seriespillere, der træner et par gange om ugen.
Men så sagt var der hele vejen igennem tale om seværdig underholdning, selv da HIC havde indskiftet syv mand, blandt andre Nicolai Beck, der fik sit længe ventede comeback efter et års fravær med en korsbåndsskade.
Et imponerende fællesskab løste opgaven
Se, det var også en glad opmuntring på en stor aften, hvor HIC viste sig fra sin allerbedste side som en klub, der løser selv de største opgaver med sit imponerende fællesskab.
En indsats, der også blev påskønnet nede i et hjørne af den røde tilskuerzone, hvor flere af de gæstende tilskuere havde en alder, så de måske kunne huske dengang i 1971 de så deres eget hold rykke op fra sjællandsserien med en 2-1-sejr over Toksværd på et stadion med et rækværk og fliser i to niveauer. Nu spilles der landskampe på Brøndby Stadion – og lige om lidt danmarksseriekampe i Herstedøster.