Menu

Sejr i Futsal-ligaen

image
John Bødker
22. februar 2022 kl. 20:42
Kvindesenior kom tilbage på sporet efter flere store nederlag
"Jeg er så pissehamrende stolt af jer piger, kæft en kraftpræstation uden lige, som blev leveret en sen eftermiddag på Amager" Ja, cheftræner Simon A. Nielsen lægger ikke skjul sin begejstring efter en smal sejr på 3-2 over værterne fra KSI-KU studenteridræt.
Fokusering og opvarmning inden kampen mod KSI-KU studenteridræt
Dette futsalopgør havde ALT hvad hjertet begærer, og mere til!! At 5 minutter er 5 minutter ved alle, men de sidste 5 minutter tog altså alt for lang tid....sådan føltes det i hvert fald.
Det som holdet viste i denne kamp, med lækre mål og flot spil, bekræftede at det er fortjent at man er i landets bedste række. Holdet var i hele kampen stærkt fokuseret og det var også nødvendigt da det for alvor brændte på i anden halvleg.
HIC's mål blev scoret af Rebekka Grave Nielsen, Amalie Overgaard og Julie Korsgaard Christiansen
Kampens spiller: Amalie Overgaard
Holdet har i gennem turneringen høstet nogle ordentlige nederlag, men alligevel har holdet haft et godt humør og dette har modstanderne også set og følt og har givet holdet den nødvendige anderkendelse og respekt.
I øvrigt sluttede det hele af som det plejer - Med ren hygge og hjemmebagt kage fra Nanna Storm.
Luk