Menu

Referat af bestyrelsesmødet den 25 januar 2021

image Foto: Nicolai Hermansen
John bødker, Bestyrelsen
08. februar 2021 kl. 09:11
For første gang havde bestyrelsen et virtuelt møde

Referat af virtuelt bestyrelsesmøde den 25 januar 2021
Deltagere: Søren Burchall (SB), Martin Dalsager (MD), John Bødker (JB), Anders Fabild (AF),
Nicolai Hermansen (NH), Varny Jensen (VJ), Nils Vibe (NV), Stine Jensen (SJ), Tina Larsen (TL).

Afbud: Casper Beck, Jens ”Pist” Mortensen

Referat: John Bødker

Dagsorden:
1. Opfølgning fra sidste møde
2. Hvordan takler vi den aktuelle corona-nedlukning, med særlig fokus på
 Hvad gør vi generelt og samlet som klub – f.eks. overfor både medlemmer og trænere
 Hvordan sikrer vi at alle hold holder kontakt med spillere (og forældre) – både socialt og sportsligt
 Drøftelse af mulige scenarier for genopstart af aktiviteterne
3. Planlægning af klubaktiviteter herunder jubilæumsmarkeringer i den kommende sæson
4. Planlægning af generalforsamlingen (herunder en mulig udsættelse) med bl.a. plan for valg
5. Drøftelse af input til Albertslund kommunes arbejde med ny idrætspolitik
6. Status på regnskabet mv.
7. Bordet rundt


Mødet startede med den kedelige nyhed om vores æresmedlem og tidligere formand Knud Nielsens bortgang. Det blev vedtaget at man vil lave en hyldest ved den første hjemmekamp i Herstedøster for 1ste herresenior. Æret være Knud's minde.

1.
Ingen kommentar

2.
Vi mister pt ingen medlemmer grundet corona – De yngste har dog det problem at de endnu ikke er helt fasttømret i klubbens DNA og måske forældrene hellere vil melde dem ud. Vi ser ikke mange klubskifter, da de andre klubber er nedlukket som HIC. Men en ting er sikkert, vi savner hinandens selskab.
Vi skal sørge for at trænere/ledere/bestyrelsen holder kontakten til afdelingerne, holdene og det enkelte medlem. NH kom med et forslag om at få delt en lille erkendtlighed ud til de yngste ungdom som vil blive leveret til hver enkelt på deres adresse – Greve U8 piger har haft succes med dette tiltag – NH arbejder videre med dette. TL kunne berette at ”Bevæg dig for livet” har mange ideer til inspiration i forbindelse med nedlukningen. Herresenior er gået i gang med individuel løbetræning med indrapportering til trænerne. De ældste ungdomshold og kvindesenior har gjort det frivilligt om indrapportering.

Omkring kontingentet følger vi DIF’s anbefaling og kampagne om at man betaler sin kontingent som planlagt. AF foreslog at vi rykkede betalingen til den 1 april 2021 – Dette blev vedtaget.


Opstartsfasen bliver der først taget stilling til når vi ved præcis hvad vi må på myndighedernes udmelding. VJ spurgte om vintertræningsmodellen version 2 er klar.
Dertil svarede SB at den vil blive sendt ud så snart vi var klar til genåbning.

3.
Vi holder en flot reception den 14 maj som lægger sammen med en hjemmekamp i sjællandsserien mod Vallensbæk. Seancen starter kl. 16.00

Da hele turneringen med garanti vil blive forlænget valgte bestyrelsen at rykke jubilæumsfesten til den 26 Juni (vi ved det ramler sammen med åbning af Roskilde
festivalen). Festudvalget skal afvente med at sætte noget i gang før en endelig dato er på plads. AF kontakter live-bandet.


SB arbejder på en jubilæumskamp mod Brøndy’s superligahold den 24 juni og Brøndby har meldt ud at de reservere datoen, men at det kommer an på den endelige planlægning i forhold til superligaen og evt. europacup kampe.

En kamp mod et stærkt oldboyslandshold arbejdes der på en dato der hedder 27 august – SB vender tilbage med kampdatoer for begge kampe..

4.
Der er annonceret om vores kommende generalforsamling på hic.dk og Facebook.
Følgende er på valg til generalforsamlingen den 22 februar:
Kasserer Martin Dalsager
Næstformand Nils Vibe
Bestyrelsesmedlem Tina Larsen
Ungdomsformand Nicolai Hermansen
Seniorformand Anders Fabild
Ældremotion Varny Jensen
Pige- og kvindesenior Stine Jensen
Minimum en suppleant bestyrelsen Jens ”Pist” Mortensen og Casper Beck
Revisor Jan ”Tiger” Nielsen
Revisor suppleant Jan Andreasen
Fanebærer Jan ”Tiger” Nielsen
Alle søger genvalg.

5.
SB gennemgik kort Albertslund kommunes oplæg om input til kommende idræts politik.
Her talte bestyrelsen om den kommende byudvikling i fabriksparken og hvordan kommunen ser på HIC i dette regnskab. Som tingene er nu, er HIC jo en sommerklub med vægt på udendørsfaciliteterne (græsbaner) – HIC har intet ønske om at blive større, men med 10-15.000 nye indbyggere i løbet af de næste generationer kan man i nutidens tal regne med 6,8% flere medlemmer. HIC vil gerne være med i udvikling af området, men det kræver endnu en idrætshal og kunstbaner i den nye bydel. SB får sendt HIC’s input.


6.
MD gennemgik regnskabet – Vi kommer ud med et underskud på 120.000 kr men det skyldes flere indkøb og hensættelser. Vi kan forhåbentlig se frem til et godt regnskab i 2021. Regnskabet bliver udførligt gennemgået til generalforsamlingen.

Der er stadigvæk meget få hold der har brugt deres ”Coronapenge”. MD vil hensætte pengene, så de også kan bruges i 2021. Gymnastikmedlemmerne overføres til passive medlemmer.


Ingen afklaring om erstatning vedrørende Tyrkiet turen. AF kunne fortælle at DIF rejseforsikring og Coronapuljen havde givet afslag. Sagen er indberettet til
pakkerejseankenævnet, men tidshorisonten er umulig at spå om. Flere deltagere har meldt det til sin egen rejseforsikring men har fået afslag.
AF ønskede at HIC skulle holde spillere, trænere m.m skadesløse da sagen snart har været i gang i et år. Bestyrelsen vedtog at HIC tilbagebetaler deltagerindskuddet. AF
sætter dette i gang med det samme med udmelding til U19 holdet og herreseniorafdelingen.


7.
TL har god kontakt til Julie fra DBU i fastholdelsesprojektet – Møderne er desværre udsat på ubestemt tid grundet pandemien.
Selv om HIC er lukket ned, så står omklædning 5 stadigvæk åben – SB tager sig af dette.

NH e-fodbold er startet op, men det blev kun til en enkelt gang inden vi blev lukket ned.
Interessen er til stede, så vi glæder os til at starte op igen.

NV Tilmelding af de enkelte hold er i gang – NV har sidenhen fremsendt info fra DBU.

SB gennemgik igen kort mulighederne med MOTIVU som er en platform som får fyldt ledige pladser op på de enkelte årgange. MOTIVU har haft succes i flere klubber. NH, VJ og TL vil kigge nærmere på mulighederne. SB fremsender materiale.


Udbudsmaterialet til den nye klubbygning er endnu ikke færdiggjort.


SB vil gerne have SJ og TL til at være med til at gennemgå ønskerne til omklædningsrummene i den nye bygning der forventes stå færdig i foråret 2022.

Samarbejdet med AIF om U17 drenge er ophørt. 3 af AIF drengene og træner/holdleder har meldt sig ind under HIC’s faner. U17 forsætter i HIC.

Der er søgt om græstider til den kommende sæson.

DBU delegeretmøde er flyttet til den 22 marts hvor et af hovedpunkterne er en fælles union med Bornholm, Lolland/Falster, København og Sjælland.


AF Sponsorene har igen vist en stor velvillighed og flere har øget deres sponsorat til den nye sæson. En enkelt er stoppet, men flere nye er kommet til.


Kommunen er gået i gang med en ny indgang til bane 1.


Når vores nye klubhusbygning står færdig, forventes det at p-pladsen bliver asfalteret.

Idrætshaller og anlæg er lukket frem til 28 februar 2021

JB Årsnyt er ankommet, men desværre er det kun landsbyen og sponsorerne der har modtaget bladet. Der er sat et par kasser udenfor klubhuset og i containeren på stadion så man har mulighed for at hente et årsnyt på 80 sider.

Vi ses til generalforsamlingen

 

Luk