Menu

Ny sæson – ny række – nyt spillertøj

image
Daniel Holsmose
15. april 2018 kl. 21:37
U12 drengene åbnede sæsonen med en flot 5-1 sejr over Ishøj IF

Endelig kom dagen hvor U12-1 drengene kunne få startet den nye sæson op. Drengene var spændte og havde set frem til den første kamp i sæsonen, som endda skulle foregå på hjemmebane – trænerteamet bestående af Bo Brauner og Daniel Holsmose var også spændte, men havde ingen forventninger til drengene, da de var blevet rykket op i række 2.

Glæden hos drengene var stor, da de fandt ud af at der hang helt nyt spillertøj til dem inde i omklædningsrummet, og det blev med meget stor glæde taget i brug.

Dagens modstander var Ishøj IF, en modstander som vi aldrig havde mødt før. Under opvarmningen kom flere af drengene dog med kommentarer om, at de så noget store ud – og om det var normalt, når man nu var rykket en række opJ Vi trænere måtte forklare dem, at ingen er større, end de kan lægges ned med en ordentlig tackling!

Endelig kom start fløjtet, og drengene var klar med det samme. Der gik kun 2 min. inden at Enes Duman havde banket bolden op i toppen af målet fra kort afstand. En rigtig god start af drengene, som pressede godt på mod Ishøj´s mål, og vi havde både skud på overligger og stolpe i første halvleg. Forsvaret stod solidt, og Mads Lynge, Oliver Hoffmann og Ibrahim Türkmen lukkede godt af i hele første halvleg, så målmand Noah Bjerre havde ikke meget at se til.

I pausen fik drengene besked på, at de skulle fortsætte det flotte spil og ikke give Ishøj tid til at spille bolden rundt.

I starten af 2. halvleg kom HIC på 2-0. Målet kom efter en indøvet deltalje, hvor Hasan Inal kastede et langt indkast, Enes Duman forlængede og Oliver Holsmose bankede den i mål på en halvflugter fra kanten af feltet – et sjældent mål fra Oliver der var trukket med frem fra sin højre forsvars side.

Ikke mange minutter senere blev det til 3-0 da Enes Duman blev dobbelt målscorer, efter han sparkede bolden i mål fra tæt hold.

Forsvaret stod stadig sikkert og fik lukket godt af for Ishøj, og de få gange hvor Ishøj brød igennem, tog Noah Bjerre bolden.

Anfører Mikkel Thomadsen ville også være med, og fra kanten af feltet bankede han bolden helt op i hjørnet til 4-0, et flot mål af anføreren, som gennem kampen havde haft flere gode forsøg mod Ishøj´s mål, men hvor Ishøj kan takke deres keeper for, at de ikke var mere bagud. Merdan Kaya og Hasan Inal havde flere nærgående forsøg i 2. halvleg, hvor der også var skud på ”træværket”.

10 min. før tid fik Ishøj reduceret til 4-1, da manglende kommunikation mellem Oliver Holsmose og målmand Noah Bjerre, gjorde at Oliver´s tilbagelægning gik i eget mål.

Forvaret med William Pihl, Oliver Holsmose og Oliver Hoffmann fik lukket godt af de sidste 10 min.

5 min. før tid, sendte Enes Duman en bold med hælen ned bag Ishøj forsvaret, og Mikkel Winther Larsen sparkede køligt bolden gennem benene på Ishøj´s målmand til en 5-1 sejr til vores drenge.

Nervøsiteten, fra drengene og trænerteamet, om at være rykket en række op, blev gjort til skamme og drengene leverede en af de bedste og mest koncentrerede indsatser, vi længe har set.

Vi glæder os til resten af foråretJ

Dagens hold bestod af Noah Bjerre, Oliver Hoffmann, Mads Lynge, Ibrahim Türkmen, Oliver Holsmose, William Pihl, Mikkel Thomadsen, Mikkel Winther Larsen, Hasan Inal, Merdan Kaya & Enes Duman.

Luk