Menu

De unge drenge leverede en mandfolkepræstation

image "Hvem var det, der vandt i dag..."
Simon Alexander Nielsen
05. maj 2018 kl. 16:18
3-0 sejr og stor glæde!

Buffalo Park lagde i dagens anledning rammerne om ikke blot en flot sommer-formiddag, men ligeledes også en fortræffelig omgang fodbold. 

 

HIC's U17 drenge var værter, og de mødte et veloplagt Espergærde hold i dagens mesterrækkeopgør. De første 6-8 minutter skulle HIC'erne lige vågne, og vi var vidne til et par "sjove" beslutninger, og nogle afleveringer, som havde kendt bedre dage.. ;) Det skulle dog vise dig, at de trætte teenage-øjne blot lige skulle have indstillet fokus, hvorefter der var lagt i kakkelovnen til herre-fight af dimensioner i 1. halvleg.

 

HIC var det teknisk/spilmæssige bedste hold i 1. halvleg, hvor Espergærde stod stærkt organisatorisk, og levede af disciplin, samt hurtige omstillinger og direkte spil. Kun flot målmandspil af banens yngste mand Andreas Burchall, og et par offervillige forsvarskæmper, forhindrede Espergærde i et bringe sig foran på et par af deres store chancer i 1. halvleg. 

 

Oscar Gjerlev tegnede sig for HIC's største chance i 1. halvleg, hvor han sender et drøn afsted fra 35 meters afstand. Bolden rammer overliggeren med en sådan fart, at målet nok i skrivende stund 4 timer efter kampen, stadig står og vipper frem og tilbage... Den havde klart fortjent bedre dage :-)

 

I pausen er stillingen meget sigende 0-0 - Ikke fordi vi manglede spil, chancer, og god fodbold, men simpelthen fordi begge hold forsvarer med liv og sjæl. 

 

Efter pausen overtog HIC stille og roligt kampen, og efter små 5 minutter giver det pote. 'B' laver en lækker aflevering til Gjerlev, som i bedste centerforward stil får prikket den i kassen. 1-0 til HIC.

 

Efterfølgende får Espergærde et frispark lige udenfor feltet, og der bliver her demonstreret både fornem sparketeknik, samt flyvende målmandsspil. Som billedet nedenunder viser så er Andreas helt oppe i hjørnet, og får lige akkurat reddet kuglen, og vippet den ud af farezonen. Verdensklasse :-)

Få momenter efter får Andreas lavet endnu en god redning på kassen, men denne gang sender han ligeledes resolut Oscar Gjerlev afsted med en flot aflevering i dybden, hvorefter den står 2-0 til HIC.

 

Sidste mål bliver sat ind af Mehmet efter et brag af en solo-tur, hvor han snørrer 2 forsvarspillere og lægger den elegant over keeperen, ind i det lange hjørne.

 

Slutresultat: 3-0 til HIC - Hvilken herlig forestilling at være vidne til :-)