Menu

Team Vest er en realitet

image
John Bødker
17. maj 2017 kl. 07:42
Vallensbæk og HIC har indgået samarbejde på pigefodbolden

PRESSEMEDDELSE

Fra Herstedøster Idræts Club og Vallensbæk Idræts Forening

16. maj 2017


Da mange klubber i Danmark slås med manglende pigespillere under 16 år og det samme er gældende for klubberne Herstedøster IC og Vallensbæk IF har man valgt at samarbejde om fælleshold for pigeårgangene 2001-2004 – navnet for samarbejdet er blevet Team Vest.

Vores grundlag for et samarbejde er fodbold og socialt fællesskab. Målet er at bevare pigefodbolden i begge klubber så spillerne har mulighed for at udvikle sig fodboldmæssig men også mulighed for gode oplevelser. Der trænes to gange i moderklubberne og en enkelt gang trænes der sammen i Team Vest regi – I team Vest regi skiftevis i Vallensbæk og Herstedøster. Hjemmekampene spilles på skift i klubberne. Team Vest har tilmeldt to 11 mands hold i turneringen for U16.

I begge klubber har man oplevet frafald af spillere i ungdomsårgangene fra U15 og op. Nogle piger er stoppet til fordel for andre sportsgrene, mens enkelte har valgt at tage til andre klubber for at søge nye udfordringer på et højre niveau. Desværre er der nogle der er stoppet helt, men dem håber vi på vender tilbage. En del af de spillere der har prøvet lykken i andre klubber er begyndt at vende tilbage da niveauet er højnet betydeligt via Team Vest.

Vi har indtil nu i høj grad kunnet holde på mange af vores spillere i de to klubber da det sociale fungere rigtig godt. I klubbene har man også erkendt at en ny strategi er nødvendig for at holde på de bedste spillere og dermed i sidste ende de næstbedste, samt de som hovedsageligt spiller fodbold for at være sammen med veninderne. For os er vigtigt, at alle hygger sig og har det godt i Team Vest og moderklubberne.

Der er vores overbevisning, at for at holde på de bedste spillere nødvendigvis må skabe et miljø, hvor de lige som de øvrige spillere bliver udfordret optimalt og derigennem udvikler sig som spillere og får gode oplevelser på det sociale område.

Med holdsamarbejdet har den samlede trup i modsætning til de to nuværende hold mulighed for at spille 11-mandsfodbold med de bedste spillere suppleret med ”boblere” blandt midtergruppen. På sigt kunne man lave et 8-mandshold, hvor der er plads til de spillere, som færdighedsmæssigt ikke er helt parat til at spille 11-mandsfodbold. Men udfordringen ligger også i at Team Vest har brug for flere trænere og de hænger ikke på træerne. Så hvis du går med en træner i maven g kunne tænke dig at være med til at udvikle Team Vest, så er du meget velkommen til at kontakte os.

I en klub af Vallensbæk og Herstedøsters størrelse og med en stor tradition for pigefodbold vil det være helt naturligt at kunne tilbyde fodbold på et vist niveau og samtidig få nogle gode oplevelser.

Vi vil ikke forholde os passive og vente på, at holdene lige så stille går i opløsning, mens de store klubber bliver større. Vi har med beslutningen om holdsamarbejdet derimod aktivt lagt en strategi, der efter vores mening i høj grad muliggør, at vi selv kan påvirke udviklingen og vores holds fremtid. Hvem ved, I fremtiden er det ikke utænkeligt at samarbejdet bliver udvidet.

Med det nye holdsamarbejde, søger vi at skabe et dynamisk træningsmiljø med optimale muligheder for spillerudvikling for alle – både bredden og eliten.

Logoet indikere Vallensbæk byvåben og Herstedøster IC's skjold og farve. Logoet er lavet af Freja Kotschwara fra Vallensbæk

Træner og leder gruppen består af:

Træner Team Vest 1 -  Ino Billesborg og Henrik Overgaard

Træner Team Vest 2 – Ino Billesborg og Jan Iversen

Holdledere Henriette Restrup, Stine Lo Presti og Martin Dalsager

 

Kontakt: Ino Billesborg 42709575  Martin Dalsager 24770331                       Find os på Facebook: Team Vest