Menu

HIC har indtaget Walibi World i Holland

image
Webmaster
30. marts 2018 kl. 09:54
Efter en lang køretur delvist i vintervejr, er de 10 ungdomshold kommet frem og er indlogeret i Walibi World. Fredag står på udflugt og afslapning, inden kampene starter lørdag.

Sne og sjap gjorde ikke turen nemmere, da 3 store turistbusser med de 173 HIC’ere torsdag kl. 5.00 trillede mod Holland. Men alle tog de 13 timers rejse i stiv arm, og kl. 20.00 var alle indkvarteret i lækre hytter, og bænket til lækker aftensmad i parkens restaurant.

Dagens højdepunkt var naturligt besøget hos Fleggaard, der fik solgt god ud af lageret af slik og sodavand.

Vintervejret kunne hverken stoppe busserne, ellers HIC'ernes indtog hos Fleggaard

Dagen var dog desværre ikke uden uheld, da U12 drengenes træner Jesper på parkeringspladsen straks efter ankomsten forvred sit knæ. Han kunne så følges til det lokale hospital med Sofia fra U16 pigeholdet, som var blevet ramt af akut øjenbetændelse. Begge er dog nu retur med deres hold, om end Jesper ikke er meget mobil med et hævet knæ og 2 krykker.

Heldigvis er der mange hjælpsomme trænere med på turen, så Jesper kunne få støtte på vej mod hospitalet

Fredagen står på fælles udflugt til Amsterdam Arena, samt tid til hygge og afslapning. Walibi World byder, udover lækre hytter, også på både stor tivolipark samt svømmehal, så der er fine muligheder for at fordrive tiden.

Der blev taget godt fra, da de 173 HIC'ere indtog den lækre morgenmadsbuffet

Luk