Menu

Første point i sæsonen er hevet hjem

image Dagens målscorer Stine Skov Jensen og Cecilie "Cille" Andersson
Julie Korsgaard Christiansen
03. oktober 2017 kl. 21:58
8-mandsholdet hos kvindesenior fik point efter 6 nederlag i træk

Jeps, som overskriften siger – Kvindeseniors 8mandshold har officielt hevet sæsonens første point hjem; det tog så også kun syv kampe, kan man sige!

Med en rigtig svær start på sæsonen i mesterrækken, hvor vi har mødt mange dygtige hold, kunne vi mandag den 02.10.17 efter dommerens sidste fløjt være glade for vores første point. Modstanderen hed Orient og kom fra Rødovre.

Orient kommer hurtigt fra start og inden for de første 5 minutter kommer de da også foran 0-1. Vi kommer selv skævt fra start, og Orient får spillet godt rundt om os med blandt andet en dygtig anfører liggende inde på midtbanen. Vi får kæmpet os tilbage i kampen, og inden halvleg kunne HICs angriber Cille da også på flot opspil af Stine Jensen sparke bolden fornemt ind bag den chanceløse keeper fra Orient. Lige inden halvleg kommer Orient på 1-2. I halvlegen benytter vi tiden til at snakke om, at det er vigtigt at vi fortsat løber for hinanden inde på banen samt at vores spil altså ser rigtig fornuftigt ud, så vi må ikke gå ned i gear.

I anden halvleg bølger kampen frem og tilbage med adskillige chancer i begge ender af banen, men vi holder os inde i kampen med et par gode redninger fra vores målmand Tulle nede bagved. Med fem minutter tilbage af kampen bliver Rebekka Beck fældet et par meter uden for Orients straffesparksfelt, og med kølig sikkerhed (og med en dårlig placering af Orients målmand i målet, vil Stine J nok også sige) sparker Stine J bolden fornemt ind i kassen!

Først point i sæsonen hevet hjem, og nu gælder det de sidste tre kampe her i oktober måned, hvor vi sultne går efter flere!

Kampens resultat: 2-2

Kampens målscorere: Cecilie ”Cille” Andersson og Stine Skov Jensen

Kampens spiller: Mathilde ”Tulle” Dalsager

Luk