Menu

HIC 1 hentede dejlig sejr på Glostrup stadion

image
Webmaster
16. september 2018 kl. 11:53
HIC stod endnu engang foran et lokalopgør, da Glostrup FK tog imod de blå i Sjællandsserien. HIC fortsatte de seneste kampes spillemæssige fremgang, og hentede en dejlig 0-3 sejr, hvilket var 4 kamp i træk uden nederlag til HIC’erne

Lokalopgør har altid deres helt eget liv, hvor både point og den positive håneret gør alle lidt ekstra opsatte til kampen. Udenfor banen havde mange HIC’ere fundet vej til Glostrup stadion, hvorfor HIC var i overtal på tilskuerpladserne. På banen satte HIC hjemmeholdet under pres fra kampen start, og helt efter spillet kunne Jakob Christensen bringe de blå foran, da ham med en sand hammer fra kanten af feltet sendte en ripost fladt i nettet. HIC fortsatte de gode offensive takter, og havde bl.a. et skud på indersiden af stolpen.

I slutningen af første halvleg blev føringen øget, da Nassor Salim tog et skarpt raid ind i hjemmeholdets straffesparksfelt, hvor en forsvarsspiller kantede ham til et straffespark. Det omsatte Benjamin Nielsen sikkert til en 0-2 føring, men formåede i samme øjeblik at forvride skulderen, så Benjamin måtte lade sige udskifte.

I anden halvleg fik Glostrup kæmpet sig tilbage i kampen, og et reduceringsmål var flere gange lige ved og næsten, men Tobias Nannestad i HIC-målet viste sin klasse, og kunne sammen med resten af holdet glæde sige over et clean sheet. Til gengæld fik HIC endegyldigt lukket kampen, da Rasmus Andersen omsatte et flot HIC opspil til slutresultatet 0-3. HIC kunne dermed glæde sig over en dejlig sejr, ligesom de blå har overtaget mod naboerne fra Glostrup, som HIC har mødt fire gange de seneste par år, hvilket har givet tre HIC-sejre og en uafgjort.


Dagens HIC-målscorere Benjamin Nielsen, Jakob Christensen og Rasmus Andersen

HIC har dermed efter nederlag i sæsonens første to kampe nu spillet fire kampe uden nederlag, ligesom spillet glædeligt er blevet bedre og bedre. Næste gang HIC skal i kamp er på hjemmebane lørdag d. 22.9 kl. 13.30, hvor nedrykkerne fra Danmarksserien Stenløse kommer på besøg.

Luk