Menu

Fra kulstøv til guldstøv

image Bagerst fra. Venstre: Jesper Jensen, Ken Wenneke, Mikkel Schomacker, Benni Gür, Jacob Juul og Claus Salmonsen Forrest fra venstre: Claus Christensen, Per ”Jern” Larsen, Peter Dohlmann, Henrik Waast Mortensen og Morten Ulrik Kristensen (forlod finalen i pausen for at prioritere et bryllup – sådan noget pjat)
Peter Dohlmann
21. juni 2018 kl. 12:21
HIC´s superveteraner spillede finale om Sjællandsmesterskabet på de solsvedne baner i Borup

Sæsonen startede fremragende med en knusende sejr på 10-2 på udebane. Desværre gik det galt ugen efter, hvor BK Vest gæstede Buffalo Park. Vi havde dem næsten nede i sækken ved en 3-2 føring i starten af 2. halvleg, men desværre havde de en temmelig kampafgørende spiller med…han sørgede for at lave 3 mål og 1 assist i det sidste kvarter, så vi endte med et nederlag på 3-6.

Ugen efter var vi igen i kamp, denne gang mod Taastrup FC. I denne kamp var vi totalt overlegne i hele kampen, men præsterede at spille 2-2… Vi stillede op i en noget alternativ opstilling (tilsyneladende) med 4-5 frontangribere, som desværre alle fuldstændig havde glemt at indstille sigtekornet på dagen. For at illustrere at denne kamp var ufattelig ringe, brugte vi det meste af pausen på at diskutere hvad ”et kort hjørnespark” er…der var overraskende mange meninger om dette emne. Efter kampen reagerede trænerteamet prompte med en sms til alle spillere med nedtoning af forventningerne til resten af sæsonen. Deraf overskriften ”kulstøv”, for vi var helt nede i kulkælderen.

Det hjalp åbenbart, for i de sidste 6 kampe vandt vi alle og præsterede en målscore på hele 27-8. I sidste kamp skulle vi møde B77 på den, for HIC, så svære udebane overfor Rødager Bodega. B77 havde indtil ugen inden været på sikker sejrskurs, men valgte at spille uafgjort mod et bundhold og et midterhold, hvilket gjorde at HIC kunne nøjes med uafgjort for at vinde rækken. Vi spillede en OK kamp og vandt sikkert med 5-1, dog primært på en stærk defensiv og en giftig kontrafase. I denne kamp præsterede vores stensikre midterforsvarer Ken Wenneke at score et mål som internt blev betegnet som et vaskeægte saksesparksmål, men som nok officielt mere var et forsøg på en soloskade i hofteregionen J

Med sejren vandt vi således vores række, og skulle derfor ugen efter spille finale om Sjællandsmesterskabet mod Allerød, som havde vundet deres række komfortabelt. Kampen blev spillet i Borup. Vejret var fint, med lidt sol, men temperaturer, der var dalet lidt i forhold til de seneste ugers hedebølge.

Kampen var ret lige, men vi havde bolden rigtig meget og spillede den fint rundt, og kom også til en del gode muligheder. Allerød satsede lidt mere på kontraangreb og fik da også rystet os, med en omstilling, der endte med at de tordnede bolden i mål…en lidt kold dukkert. Men vi fortsatte vores pres og fik inden pausen endelig passeret deres målmand, så stillingen var 1-1.

I anden halvleg var vi også toneangivende, og kom da også planmæssigt foran 2-1. Desværre manglede vi lidt is i maven, og med ca. 5 minutter igen blev vi igen ramt af en omstilling, som Allerød igen valgte at omsætte i mål. Spillet bølgede frem og tilbage i slutfasen, med et par store chancer til os, men desværre var vi ikke kølige nok foran målet. Kampen sluttede derfor 2-2 og vi skulle direkte i straffesparkskonkurrence.

Claus Christensen sparkede sit forsøg forbi (og vidst også temmelig meget over) målet. Heldigvis reddede Peter Dohlmann Allerøds første forsøg. Derefter blev der scoret på de næste 5 forsøg, hvorefter Allerød sparkede bolden over trekanten. Per ”Jern” skulle sparke det, der kunne blive sidste spark, og han scorede heldigvis (keeperen havde hele hånden på bolden), så HIC endte med at vinde 6-5 og kunne derved kalde sig Sjællandsmestre i  45+ række 2 (Det er dét, der ifølge 1. seniors træner Jan Christensen kaldes for ”Tykkemandsfodbold”. Jan C har i øvrigt spillet ca. 10 minutter på guldholdet…om han blev ramt uheldigt af en bold, en modstander, eller slet og ret Nemesis (grundet ovenstående uheldige og stødende kommentar) vides ikke…han er ikke blevet set på banen siden J).

Så kulstøvet endte med at blive til (det grå) guldstøv til ”de gamle”. Vi spiller for at vinde, og temperamentet luftes til tider heftigt…der er utrolig mange meninger om hvor der skal spilles…og det holder man ikke for sig selv. Men stemningen i omklædningsrummet er altid god efter kampene. Nu skal vi spille i række 1…det bliver temmelig hårdt, da vi tidligere har stiftet bekendtskab med nogle af modstanderholdene…de spiller ret god fodbold J