Menu

Update på fejringen af HIC's 100 års jubilæum

image
Bestyrelsen
18. maj 2020 kl. 15:23
HIC takker for de mange hilsner i anledningen af klubbens 100 års jubilæum. Den planlagte jubilæumsfest lørdag d. 20. juni udsættes - mens kampen mod Oldboys landsholdet fredag d. 21. august forventes gennemført.

Fejringen af HIC's 100 års jubilæumsdag var primært helagt til de digitale medier, hvor glædeligt mange fulgte med, og ikke mindst sendte HIC dejlige hilsner. Vi takker for alle og en, og glæder os endnu mere til, at vi kan byde jer alle indenfor til festlige fejringer af jubilæet.

Fra hele HIC skal også lyde en kæmpe tak til alle jer, som har sendt HIC en gave i form af bidrag til indsamlingen til en ny klubbygning i HIC. Vi er glade for både små bidrag og fantastiske større beløb - begge har stor betydning for HIC's mulighed for at realisere den ny klubbygning, der vil være det bedst mulige grundlag for udviklingen af HIC i de næste mange år. Det er fortsat muligt at bidrage til indsamlingen - se mere på http://www.hic.dk/nyheder/nyhedsarkiv/bestyrelsen/hic-lancerer-indsamling-til-opfoerelse-af-ny-klubbygning/

Desværre har bestyrelse måtte beslutte, at den længe planlagte jubilæumsfest d. 20. juni må udsættes, da myndighedernes udmeldte begrænsninger ikke giver mulighed for, at vi hverken kan holde den fest vi ønsker, eller forvente at alle nuværende og tidligere HIC'ere vil have mod på at deltage. Festen er dog på INGEN måde aflyst, men blot udsat, og vi håber snarest at kunne udmelde en ny dato.

Kampen mod Oldboys landsholdet i HIC fredag d. 21. august er derimod ikke aflyst, og vi håber sammen med alle de tidligere landsholds stjerner, at myndighedernes udmeldinger giver mulighed for at gennemføre kampe - så sæt endelig denne aften i kalenderen.

I mellemtiden håber vi mange vil muntre sig med at læse vores jubilæumsbog, som både udleveres til medlemmer, men også uddeles i hele HIC's nærområde. Hvis du ikke har fået dit eksemplar af den flotte bog, kan den afhentes hos både Slagter Karl Johan og Kvickly i Albertslund Centrum, samt ved klubhuset på træningsdage kl. 17-18.

 

Luk