1071

Om HIC

 Læs HIC's vedtægter  her

 
     
De tidlige år

HIC blev stiftet d. 14. maj 1920, og klubbens historie går dermed tilbage til en tid, hvor ikke meget i Albertslund er som vi kender idag.

I 1920-30'erne var medlemmerne primært karle og piger fra gårdene omkring Herstedøster. Den foretrukne idræt dengang var Gymnastik, men i løbet af 30'erne blev også håndbold et stort aktiv i HIC, hvor vi spillede i de bedste rækker på Sjælland. I årene efter krigen blev vort gamle klubhus opført som nødhjælpsarbejde på grund af den store arbejdsløshed. Klubhuset blev taget i bug i 1951. Før den tid havde HIC klubhus i en bygning, som var opført af materiale fra de store trækasser, som Ford havde brugt til at sende biler i.

HIC havde ud over håndbold, gymnastik og fodbold også 2 årlige dilettantforestillinger, der i mange år var rene tilløbsstykker.

I forbindelse med SBU's 50 års jubilæum i 1952 udgav unionen en bog om alle fodboldklubber på Sjælland. I denne bog blev HIC omtalt som følger:

 

Op gennem 1960'erne og 70'erne levede HIC sit eget stille liv, selvom Albertslund i disse år forandrede sig fra landbysamfund til den by vi kender idag. Da Albertslund Lilleskole skulle have nye bygninger blev det gamle og slidte klubhus nedlagt, og HIC fik et lille klublokale samt ét omklædningsrum i hjørnet af skolen.
     
     
HIC og omegn


I 1980 startede en ny epoke i HIC's historie. Med Jens Hansen og Keld Wellemberg som igangsætter fik HIC gang i ungdomsafdelingen, hvilket resulterede i en kolosal medlemstilgang. Inden for 10 år kunne HIC mønstre hold i alle rækker, fra mikroput til old-boys - ja endog damegymnastik. I midten af 1980'erne startede HIC med pigefodbold, og denne afdeling blomstrer i dag med stadig flere medlemmer.

I 1989 kunne HIC indvie 3 nye omklædningsrum - det var efterhånden blevet lidt trangt med ét omklædningsrum til 200 medlemmer. Denne bygning blev til med hjælp fra mange medlemmer, da HIC selv stod for det meste af byggeriet og indretningen. Da HIC fortsatte medlemsfremgang og omkring 2000 havde rundet de 400 medlemmer, var pladsen igen blevet for trang. Efter nogle års ihærdig indsats kunne HIC d. 9. maj 2004 indvie vores nye klubhus, så HIC idag råder over et fint klubhus, 5 omklædningsrum, 1 dommeromklædningsrum, 1 motionsrum samt bold- og vaskerum. Derudover råder HIC over tre 11-mands-baner, to 7-mands-baner samt tre mini-baner.

 

HIC har ved indgangen til sæsonen 2009 knap 500 medlemmer, som dækker fra de yngste drenge og piger over de bedste herre- og kvindeseniorhold som begge ligger i serie 1 til de ældste Superveteraner, som trods flere spillere over 60 år er "still going strong" - ganske ligesom HIC.

HIC højeste udmærkelse er udnævnelsen til æresmedlem. Hæderen som æresmedlem tildeles personer, som igennem en årrække har udført et ekstraordinært stort og ulønnet arbejde for HIC.

Pr. januar 2008, 7 nulevende æresmelemmer:

Jens "Pist" Mortensen, Knud Nielsen, Verner "Post" Hansen

Anders Fabild,

Søren Burchall,

   Nils Vibe, 

Steen Hansen


 

Hvert år udnævner bestyrelsen en eller flere personer som Årets HIC'er, som er den årets fornemmeste hæder. Titlen og hæderen tildeles for stort og ulønnet arbejde for HIC. Siden hæderen som Årets HIC's blev indført med en pokal skænket af Albertslund Kommune i forbindelse med HIC's 60 års jubibæum i 1980, har følgende gode klubfolk modtaget hæderen:
 
1980 Ole Larsen 1993 Søren Burchall 2006 Søren Høegh
1981 Keld Wellemberg 1994 Jørgen Bach
Anders Tangvig
2007 Bo Thomas Rasmussen
1982 Jens Hansen 1995 Jan Rasmussen
Nils Vibe
2008 Rasmus Petersen
1983 Kjeld Eriksen 1996 Anders Herholdt 2009 Jan Gluch
1984 Kirsten Eriksen 1997 Kim Andersen 2010 Gert Kornum
1985 Alan Teitsma 1998 Kim Thorsen
1986 Gert Kornum 1999 Søren Burchall
1987 Anders Jensen (Fabild) 2000 Carsten Jacobsen
1988 Michael Nielsen
Søren Burchall
2001 Ane Ring Laursen
Birgit Effersøe
1989 Jens "Pist" Mortensen 2002 Jeppe Ring Laursen
1990 Kim Andersen
Jørgen Kjeldergaard
Anders Jensen (Fabild)
2003 Steen T. Hansen
1991 Kjeld Nielsen 2004 Ib Frederiksen
1992 Anders Jensen (Fabild) 2005 Jacob Bruun