| Hvis du går med lysten til at blive træner for et ungdomshold, så er du måske den person HIC søger. HIC's dygtige U17 drenge skal nemlig have nye trænere, som har mod på at stå i spidsen for 20 dygtige drenge som elsker at spille fodbold. Holdet træner 2 gange om ugen, og spiller ofte kampe i weekenden.
I efterårssæsonen 2011 har holdet på flotteste vis vundet sin række, og skal i foråret 2012 spille i række 2.
Du skal gerne brænde for at gøre drengene til endnu bedre fodboldspillere, ligesom du med en god blanding af humor og disciplin er klar til at stå i spidsen for dit hold. Måske er I flere som vil påtage jer opgaven sammen, og under alle omstændigheder står du ikke alene, da holdet har gode holdledere, ligesom opbakningen fra klubben er i top. | |
?
HIC kan tilbyde
- Gode oplevelser i dejlige omgivelser i HIC
- En klub med styr på alt det praktiske
- En klub med godt kammeratskab, hvor hjælpen aldrig er langt væk
- Glade børn der elsker fodbold
- En trænerpakke med tøj og øvrigt udstyr
- Mulighed for træneruddannelse efter dine ønsker
Vi forventer
- At du elsker fodbold, og gerne vil give børn gode oplevelser med verdens bedste hobby
- At du er en social medspiller på og udenfor banen
- Kan afse 2 timer 2-3 gange om ugen
- Erfaring som fodboldtræner er ikke et krav, da vi selvfølgelig sørger for grundig oplæring.
For nærmere information kontakt gerne HIC's formand Søren Burchall tlf. 29 66 45 55 eller på mail sbur@hic.dk