1071

HIC igen divisionsklub

HIC kampreferater
9. november 2011 - 12:17 af: Søren Burchall

HIC's talentfulde U19 drenge havde inden sæsonens sidste kamp hjemme mod topholdet Frem Hellebæk stadig chancen for oprykning til 3. division. En stærk indsats af hele holdet blev krydret med 3 flotte mål af Mathias "Morgan", og holdet kunne med en 3-2 sejre fejre oprykningen til 3. division.

Det nyoprykkede U19 hold blev inden efterårssæsonen indrangeret i Mesterrækken, hvor holdet har mødt modstandere, som generelt har bestået af 1 år ældre og fysisk stærke spillere. Det til trods har holdet med hurtigt og teknisk spil klaret sig strålende.

Sæsonen blev rundet af med hjemmekampen mod topholdet Frem Hellebæk. Her viste HIC'ere deres store talent og evner, da de med en koncentreret indsats satte sig på kampen med hurtigt spil. I første halvleg scorede Mathias Morgan 2 flotte mål, og efter pausen kunne Morgan med et klassemål på hovedstød bringe de blå på oprykningskurs med en føring på 3-0. Selvom Frem Hellebæk med 2 reduceringen skabte spænding til det sidste, var det fortjent at HIC'erne kunne fejre oprykningen efter dommerens slutfløjt.

Holdet kan nu under ledelse af cheftræner Jan Gluch bruge vinteren på at forberede sig til kampene i 3. division, hvor der til foråret igen skal spilles divisionskampe på Herstedøster stadion.

Et stort tillykke til U19 drengeholdet og hele HIC med oprykningen.

Dagens 3-dobbelte målscorer Morgan
nyder fortjent champagnen

De glade oprykkere, som til foråret skal spille i 3. division

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar