1071

5. holdet kom godt fra start i sæsonpremieren

HIC kampreferater
21. august 2011 - 20:19 af: Andreas Helmer Petersen / Kenneth Gustafson

En til tider spændende kamp, endte lørdag med den rigtige vinder!

Statopstillingen (4-5-1)
På mål: Nicolai Hagen
I forsvaret: M. Kildegaard, M. Haarh, D. Hjulmand, T. Ørum
På midtbanen: J. Fjældhøj, M. Nielsen, A. Højgaard, M. Solberg, K. Gustafson
I angrebet: N. Harder


Kampen starter skidt, men...
Vi kom bagud 0-1 efter bare et minut pga. en misforståelse i midterforsvaret,
men fik dog hurtigt arbejdet os ind i kampen. Den nye formation 4-5-1 virkede godt for os.
Da vi efter vores langsomme start fik gang i spillet så det pænt ud. Vi spillede bolden flot rundt,
og undgik på den måde at skulle løbe meget.
Alle mand lagde et stort stykke arbejde i forsøget på at komme tilbage i kampen.


Arbejdet bærer frugt
Efter ca. 10 minutters spil, havde M. Solberg en stor chance for at bringe os ind i kampen,
men til vores store ærgelse gik bolden forbi målet.

Vi spiller fortsat vores spil, og efter ca. 15 min. og et rigtig flot opspil, endte et bandespil mellem N. Harder og
K. Gustafson i en stikning i dybden. K. Gustafson havde masser af tid på kanten af straffesparksfeltet,
og valgte at sparke bolden i en flot bue over målmanden, op i det lange målhjørne. Et flot gennemspillet mål til 1-1.


Genialiteterne fortsætter
Nu fik vi for alvor gang i vores spil, og fik presset spillet op på SB50 Ishøjs bane.
Vi havde en masse gode angreb, men vi manglede den sidste aflevering for at det blev rigtig farligt.

Efter flot spil og ca. 25 min., endte en bold i venstre side af banen hos A. Højgaard.
Han kiggede op og slog en fortrinlig aflevering ind i feltet.
Ishøjs forsvarskæde gik frem for at trække offsiden, men dommerens fløjte forblev tavs og K. Gustafson kunne let tage bolden ned og sparke den i kassen til 2-1. Fuldt fortjent efter spil og chancer.


Anden halvleg, har vi lært noget?
Der var blot spillet et par minutter af anden halvleg før Ishøj igen straffede en fejl fra os og gjorde det til
2-2.
Igen var vi ikke klar fra startet af halvlegen - som i første.

Spillet var mere tæt i anden halvleg, dog med en lille fordel HIC.


Kampen lukkes
Efter ca. 58 minutters spil, og for N. Harder bare 3 min. på banen, kom vi efter en dødbold foran, denne gang 3-2.
Der opstod klumpspil i målfeltet og N. Harder kunne sparke bolden ind på målmanden, og videre i mål.

De sidste 10 min. gik Ishøj frem og pressede, men de blev aldrig rigtig farlige mod et godt kæmpende HIC hold.
Kampen sluttede fortjent 3-2 til et flot spillede og godt kæmpende HIC hold,
hvor alle virkelig spillede op til deres bedste og viste at de ikke ville starte den nye sæson med et nederlag.


Kampens spiller
Kampens spiller blev fortjent J. Fjældhøj med 5 Stemmer,
og dagens delere blev givet til K. Gustafson og M. Kildegaard.

- Stort tillykke til alle 3.


Ind-/udskiftninger
E. Vest ind for en skadet M. Haarh efter ca. 10-13 min.
J. Høgh ind for N. Harder efter ca.40 min.
C. Kühnemund ind for M. Kildegåaard i pausen.

N. Harder ind for K. Gustafson efter ca. 55 min.
M. Kildegaard ind for E. Vest efter ca. 65 min.
K. Gustafson ind for T. Ørum efter ca. 75 min.


0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar