Optakten for vores 2 nye herreseniorhold med mere end 30 spillere og ledere har ikke været den nemmeste op til denne sæson. Pludeselig stod man uden klub og gode råd var dyre - heldigvis havde en del af spillerne tidligere spillet i HIC og kunne fortælle de øvrige at man ville få et godt og sundt klubliv. I medio februar var samtlige blevet HIC'er og startede den sure vintertræning med deltagelse i Taastrup FC's TimeVision turnering. Vores 4. seniorhold vandt deres række, men 3. senior blev 3'er. Kampene gav et godt indblik i vores styrke og det var også med oprejst pande at vi tog fat på oprykningsspillet til serie 3. Kampene har vist en god moral og vi er stadigvæk ubesejret efter 2 uafgjorte kame samt én sejr. Vores serie 5 (4. senior) hold har været plaget af mange afbud, men har stillet til start med 2 nederlag til følge.
Græsset er for alvor blevet grønt - kom og se jeres nye klubkammerater folde sig ud. Næste hjemmekamp for 3. senior er lørdag den 30. april kl. 15.00 - Vel mødt.

3. herresenior som spillede forårets første kamp mod RB06.
Stående fra venstre: Kim Christensen, Alexander "Velcro" Andersen, Kasper "Kav" Jensen, Martin "Kake" Kongsdorf, Lars Friis Hansen, Kristian Blemmer, Mik Jensen og Jonas Andersen.
Siddende fra venstre: Christian "Krølle" Eilsborg, Allan Andersen, Michael Fog, Niklas Jensen, Glen Vielsted og Morten "Ole" Olsson