1071

Årets generalforsamling i HIC afholdt

HIC meddelelser
10. marts 2011 - 10:37 af: Søren Burchall

Traditionen tro har HIC i slutningen af februar gennemført den årlige generalforsamling, hvor der både blev gjort status på arbejdet i klubben og valgt bestyrelsen for den kommende sæson. Her blev Andreas HP og Nicolai Hermansen valgt ind i stedet for Steen T Hansen og Jan Larsen.

Under kyndig ledelse af Henning Jensen som dirigent blev året generalforsamling afholdt på den sidste dag i februar, hvor 25 HIC'ere drøftede og hørte om status på arbejdet i klubben og de enkelte afdelinger, ligesom årets regnskab blev godkendt. Valget af medlemmer til bestyrelsen bød på et par udskiftninger, da Steen T Hansen og Jan Larsen trak sig og blev erstattet af Andreas HP og Nicolai Hermansen. Dermed har gennemsnitsalderen i bestyrelsen fået en kærkomment foryngelse, så bestyrelsen på bedste vis er sammensat af personer i alle aldre og fra alle afdelinger. Steen T Hansen og Jan Larsen smækkede på ingen måde med døren, og fik også tak og hyldets for deres indsats i bestyrelsen, og de fortsætter begge i HIC - Jan som hjælpetræner på kvindesenior og Steen som dommer og hjælper med mangt og mange opgaver.

Referatet af generalforsamlingen kan læses her, hvor også beretningerne fra formanden og afdelingsformændene kan læses.

Herunder har fotografen foreviget generalforsamlingen med nogle gode fotos.


Henning Jensen  styrede vanen tro generalforsamlingen på forbilldlig vis.


Formanden Søren Burchall og bestyrelsen aflagde beretninger om årets gang.

Jan Larsen fik hyldest og tak for indsatsen i bestyrelsen.

Steen T fik et par gode flasker - så væskeballancen skuller være i orden til dommeropgaverne i foråret.

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar